Menu:

Young Enterprise tilbyder en række materialer til anvendelse i undervisningen fra 0.-10. klasse. Til hvert enkelt forløb er udviklet lærer- og elevmateriale, der ved bestilling på ye@(if you can see this please update your browser)ye.dk vil blive tilsendt skolen. Læs mere om de enkelte undervisningsforløb i oversigten nedenfor.

 


GRUNDSKOLEMEDLEMSKAB

Et Grundskolemedlemskab koster i skoleåret 2010/2011 kr. 850,00 pr. år. Der regnes i kalenderår, hvilket vil sige, at ligegyldigt hvornår man, i løbet af året, melder sig ind, betaler man forholdsmæssigt og kan starte med at erhverve sig materialer fra indmeldelsesdatoen.

 

Medlemskabet giver gratis adgang til:

• Alle Young Enterprise grundskolematerialer som klassesæt

• Alle Young Enterprise grundskole-materialer som bibliotekssæt

• Alle Young Enterprise lærerkurser til reduceret pris

• Young Enterprise nationale og internationale erfaringsnetværk af lærere og vejledere.

 

Derudover får skolen adgang til Young Enterprise-undervisningsmaterialer til ungdomsuddannelserne og erhvervsuddannelserne til reduceret pris.

 

Indmeldelsesblanket til grundskolen
Indmeldelsesblanket til UU-centre

*) Dog specielle regler for Helårsforløbet Company Programme

NYT NYT - Nu også et medlemsskab til kommunerne!
Kommuner som vælger at melde alle skoler ind i Young Entreprise kan få et særligt medlemskab og en samlet pris afhængig af antallet af skoler

Dette medlemskab giver bl.a. gratis adgang til:

  • Mulighed for at benytte Young Enterprises konsulenter én gang årligt i kommunen til at introducere kommunens skoler til de innovative og kreative muligheder i Young Enterprise-medlemskabet – f.eks. i form
    af en workshop eller et seminar
  • Alle Young Enterprises grundskole-materialer gratis som klassesæt til alle indmeldte skoler efter behov
  • Gratis deltagelse i Young Enterprise Danmarks lærerkurser – for alle lærere/vejledere på de indmeldte
    skoler/uu-centre (kommunen afholder selv udgifter til ophold + forplejning for deltagerne)

Indmeldelsesblanket til Kommuner< />samt mere info

 

 

Undervisningsmaterialer



Vores lokalsamfund 0. - 3. kl.

Vores lokalsamfund er et undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i børns fantastiske evne til at leve sig ind i en fiktiv situation. Gennem 5 lektioner bliver de udfordret på fantasien, deres samarbejdsevner og evne til at danne hypoteser og ræsonnementer. Rammerne er et lokalsamfund, hvor eleverne er aktive medspillere. Gennem ”leg” lærer de bl.a. om grundlæggende elementer i et demokratisk samfund.

Læs mere.



Opfinderspirerne 0. - 6. kl.

Opfinderspirerne er med til at stimulere børns kreativitet, initiativ og selvtillid gennem løsning af problemer, som de støder på i deres hverdag. Tilgangen bygger på at lade elevernes egen opfinderproces – fra problem over ideudvikling til præsentation af en opfindelse - være det gennemgående.

Opfinderspirerne er især velegnet til emne- eller temauger.

Læs mere.

 



Du og din familie i Balonga 2. - 3. kl.

Du og din familie i Balonga er et udeskoleforløb, der begynder som et almindeligt indeskoleforløb. Projektforløbet er beregnet til 10-15 timer. Opfylder trinmål i Natur/Teknik efter 3. klasse. Materialet består af omfattende lærervejledning m. trinmål, baggrundshistorie, PhotoStory, samtaleark, opgaveark mm.

Læs mere.



Eksperimenter med matematik 4.-6. kl.

Eksperimenter med Matematik er et lille faghæfte, der kan bruges som et afbræk i den daglige undervisning eller i en periode, hvor natur/teknik- og matematiklærerne vil arbejde sammen.
Der arbejdes efter trin- og/eller slutmål i fagene matematik og natur/teknik.

Læs mere



Ud i Europa 4.-7. kl.

Ud i Europa fokuserer på samfundets ressourcer set bredt og giver eleverne forståelse for ressourcernes bevægelighed mellem lande og regioner, forståelse for konsekvenser af egen brug af ressourcer, samt forståelse for hvordan behovet for en ressource opstår. Undervisningsforløbet er tværfagligt. Der arbejdes med trinmål og kompetencer i dansk, matematik og natur og teknik. Materialet kan bruges både i klasseundervisningen (7 lektioner) og som emneuge.

Læs mere.



Vejen til min virksomhed 6.-7. kl. 

It’s my business er et undervisningsmateriale om iværksætteri med særlig fokus på samfundskundskab, læsning og skrivning. Materialet kan fx indgå i en kombination af fagene dansk, matematik, natur/teknik, historie samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Materialet giver eleverne et indblik i, hvad det vil sige at være iværksætter ud fra nogle karakteristiske kendetegn for iværksættervirksomheder. Materialets dele: Lærervejledning med en trin-fortrin vejledning til hver af de 6 lektioner, plakater, elevhæfter til besvarelser og refleksioner og kopisider.

Læs mere.



Den globale Markedsplads 7. - 10. kl.

Emnet i dette undervisningsmateriale er iværksætteri og global handelskultur, og det understøtter trinmål i samfundsfag, geografi og UEA. Forløbet strækker sig over 14 lektioner, men hver lektion kan anvendes særskilt. Materialet omhandler nøgleaspekterne i global økonomi:
- Hvad der får verdenshandelen til at fungere?
- Hvordan global handel har indflydelse på elevernes dagligdag?
Materialet indeholder informative tekster, cases, opgaver og aktiviteter.

Læs mere. 


 


Iværksætter INTRO 8. kl.

Iværksætter INTRO er et forløb, der giver eleverne viden om iværksætteri og den samfundsmæssige betydning. Iværksætter INTRO er et rigtigt »kom-godt-i-gang« produkt. Her bliver følgende emner berørt:
• Hvad er en iværksætter?
• Hvorfor er iværksættere vigtige for samfundet?
• Fordele og ulemper ved at starte egen virksomhed?
• Hvad skal der til for at blive en succesfuld iværksætter?

Læs mere.



Green City 8. - 10. kl.

Now also in English!. Clik "download " to get your international copy of the popular game

Når spillet startes kan man nu frit vælge om man vil spille på dansk eller engelsk. Den nye high scoreliste er tilpasset, så man kan måle sig med elever fra andre lande.

Green City er et underholdende og lærerigt computerspil om alternativ energi og som henvender sig til elever i 8. - 10. klasse. I spillet er du en borgmester, som skal skabe en grøn by ved at lave de bedste investeringer i grøn teknologi.

Tekniske minimumskrav:

Windows XP: 512 MB ram, 50 MB hardisk plads
NVDIA GeForce 6600 eller bedre
ATI Radeon 8500, 9250 eller bedre
Intel 945 chipset
Testet på XP, Vista og Windows 7

Windows Vista: 1 GB Ram, 50 MB harddisk plads
NVDIA GeForce 6600 eller bedre
ATI Radeon 9500 eller bedre
Intel 945 chipset

Når spillet downloades skal man vælge "gem" og gemme spillet i en mappe på egen pc. Efter endt download kan spillet installeres fra mappen.

Skoler som er medlem hos YE kan få en lærervejledning ved henvendelse på ye@(if you can see this please update your browser)ye.dk

Download

Læs mere



Min virksomhed 8. - 10. kl.

Et temauge-forløb på 1 eller 2 uger à 30 lektioner. Ugerne kan bruges enkeltvis eller samlet som en progression i forløbet. Uge 1 er en introduktionsuge til iværksætteri og vil indholdsmæssigt omfatte øvelser omkring idégenerering, møde med lokale iværksættere, teamarbejde om forretningsidé, handlingsplan og økonomi, hvor de enkelte elementer samles i en forretningsplan. Der arbejdes med præsentationsteknikker, og ugen munder ud i præsentation og udstilling. Uge 2 er en miniudgave af virksomhedsdrift, hvor eleverne skal prøve at gøre tingene ”rigtigt” samt gå i dybden med de begreber, der er introduceret i uge 1.

Læs mere.



Titan 8. - 10. kl.

Titan er et økonomi-simuleringsspil, hvor eleverne i teams danner virksomheder og agerer virksomhedsledere i en virtuel verden inden for high-tech. Spillet foregår on-line på en hjemmeside, hvor læreren opsætter holdene til at konkurrere mod hinanden i et valgfrit antal runder. Hele spillet og alle materialer ligger på nettet og afvikles let og lige til. Varighed: Et minimum på 10 runder anbefales - med én spillerunde pr. lektion.

Læs mere.


Banebryderne - et iværksætterforløb for 10. kl.

Et tema-uge forløb som strækker sig over 1-2 uger alt efter ambitionsniveauet, elevgruppe og målsætninger - med mulighed for at udvide forløbet over flere måneder.

Materialet inkluderer øvelser og aktiviteter, som er grundlæggende for faget Iværksætter i 10. klasse. Forløbet omhandler emner som idegenerering, SWOT-analyse, markedsundersøgelse, produktudvikling, økonomi og teamsamarbejde. Forløbet kulminerer i en virksomhedsmesse, hvor elevernes virksomheder udstilles. Desuden er der mulighed for at gå mere i dybden med udvalgte emner, hvormed forløbet forlænges. Endvidere lægger materialet op til det videre arbejde med elevvirksomheder med henblik på realisering af virksomhederne over en række måneder.

Materialets dele: Lærervejledning med trinmål og klar-til-brug-bilag samt elevhæfter.

Læs mere




Gazellespillet - 10. kl

Gazellespillet er et virtuelt virksomhedsspil, der udbydes af Young Enterprise og Dagbladet Børsen. Spillet fremtræder i år i en forenklet og moderne udgave.  Elever og lærere starter og driver virksomheder over 8 runder plus 1 prøverunde. Man kan frit vælge mellem 3 forskellige brancher/produkter, og man kan undervejs frit købe og sælge sine virksomheder, dog sådan at man på ethvert tidspunkt skal eje min. 1 og max. 2 butikker. Vinderkriteriet er største akkumulerede nettoresultat efter skat efter 8 spillerunder.  

Læs mere



Company Programme 10. kl.

Company Programme til folkeskolen: »Light udgave« til valgfag og komplet udgave til linjefag. Varighed: 8-10 måneder. Helårligt forløb med oprettelse af elev-virksomheder. I processen anbefales et tæt samarbejde med undervisere fra tekniske skoler og handelsskoler. Young Enterprise oplyser kontaktpersoner på disse skoler. Lærervejledning til folkeskolebrug, elevhæfte og adgang til elektronisk undervisningsmateriale.

Læs mere.

 

 



Idé-workshop til lærere

Opskrift på en workshop, der hjælper læreren med at introducere eleverne til begrebet ”idé-generering”. En af metoderne til at få nye ideer er at bryde med tankemønstre. Når tankemønstrene er brudt, opbygges nye i form af nye ideer og løsninger. Denne lærer-vejledning er opbygget med dette for øje.  ”Vejledning” skal tages bogstaveligt - den ”leder på vej”. Den er ikke en facitliste, men indeholder inspiration, konkrete eksempler og metoder, som kan benyttes af læreren. Læs mere.


 


Alle priser er ekskl. moms medmindre andet er angivet.
© Young Enterprise
Ret til ændringer forbeholdes.